Så skal vi snart sige farvel til Koh Chang

Så skal vi snart sige farvel for denne gang til smilets land, det varme blå vand, det gode sand, solnedgangen bag Koh Suwan og al frugten som gør at man skal tisse hele tiden.

IMG_2079.JPG

Vi er faktisk lige gået i seng. (Hjemme i Danmark er I nok vågne nogle timer endnu.) I morgen kan vi være på stranden nogle timer inden vi skal afsted mod Bangkok. Det tager ca. seks timer sammenlagt med færge og bus. Vi flyver fra Bangkok ca. kl. 19 (dansk tid) og er hjemme i Danmark søndag morgen ca. kl. 7. Jetlagged og det hele.

Det har været en kanon ferie! Vi glæder os til at fortælle jer om den og vise flere billeder.

Reklamer

Loy Krathong festival

Loy Krathong er en årlig festival i Thailand, visse steder i Malaysia, Laos og Burma, og er udsprunget af traditionen hvor man søsætter en krathong, en kurv lavet af blade, blomster og et stykke af en stamme fra et banantræ som en tak til vandets gudinde og som symbol på at man giver slip på had, vrede og synder. Så det skulle vi selvfølgelig også gøre.

Vi gik på det lokale marked med vores lokale guide (fætter Jeppe) for at købe en krathong. Her fandt vi alle mulige andre fede ting: En arbejdsbil/traktor og en 4WD batteridrevet racerbil (og stegte græshopper.) Dem måtte vi bare have. Vi havde jo lige fået lommepenge og var alligevel på kanten til at få aflad. Perfekt timing til at give den max på frådseri.

DSCF2469

DSCF2465

Da vi var færdige og klar til at gå ned på stranden, var det så mørkt at vi ikke kunne tage billeder. Og hvad værre var, så blæste det så meget at vores billige lys hele tiden gik ud. Nå ja, der kommer jo altid en chance mere næste år.

Jeppe og Koh Wai

Mors fætter Jeppe var på besøg hos os på Klong Prao. Det var mægtig hyggeligt. Han har leget med os i poolen, sørget for at vores mad blev bestilt med manér (han kan Laotisk – som er meget tæt på Thai), han fik far til at spise en stegt græshoppe og sørgede for at mor fik gode mojitos på hendes fødselsdag.

DSCF2497

Jeppe var med os på tur til Koh Wai, som er en lille ø hvor der var gode steder at snorkle og små fine hytter at bo i. På billedet ovenpå er vi på Kai Bai strand/havn og venter på speedbåden som vil tage os derud. Der var vind i håret på dækket i sådan en sej speedbåd. Ja, det er ikke lige til at se på billedet neden. Vi ville bare hellere vise et billede af os alle sammen.

DSCF2533

Tjek lige de to surfer dudes i hængekøjen. Det var hele turen værd!

DSCF2548

Hilsen fra Klong Prao, Koh Chang

Hej alle,

I har sikkert alle set billederne paa mors Facebook profil (www.facebook.com/ainora) Saa ved I allerede hvor laekkert her er i Klong Prao paa Koh Chang. Billederne lyver ikke. Her er top fedt.

DSCF1685[1]

Vi har allerede oplevet en masse. Heldigvis har vi stadigvaek rigtig mange dage tilbage. Vi glaeder os til at fortaelle jer alle om det. Saa derfor denne hilsen.

Vilhelm har laert at svoemme og er blevet en rigtig vandhund. Han dykker, snorkler og laver koldboetter i poole og “knaekker” boelgerne i havet. Han har ogsaa alt udstyret. Saa han ser ret prof ud.

DSCF2431[1]

Landkrabben Frode ligger paa stranden, drikker coconut shakes og scorer alle damerne. Han er blevet sneget med i bunkevis af selfies og bliver jagtet rundt paa hotellet.

DSCF1767[1]

I dag har vi vaeret ude at ride paa elefanter i junglen. Det var en rigtig trekkingtur med nogle ret hamper passager op og ned. Man skulle holde godt fast. Vi var endda med elefanterne ude at bade i en lille (men helt utrolig dyb) aa. Da vi kom hjem var de sultne og Frode gav dem mad. Bananer og sukkerroer. (Nej, ikke roer men roer med oe. Altsaa sugarcane, saccharum eller hvad I nu kender dem som.) Deres snabler er en helt utrolig staerk muskel. Det var saa fedt.

DSCF2273[1]

DSCF2402[1]

Vi har mange flere gode historier og billeder. Vi haaber vi naar at sende jer en hilsen mere inden vi kommer hjem.

KH Frode og Vilhelm

Billeder fra Chiang Mai

Så har min far endelig fået lagt de første par billeder fra vores tur til Thailand ud, nemlig billeder fra den første uge i Chiang Mai. Se hans indlæg her: Thailand 2010: Chiang Mai.

Man kan godt se at han ikke har haft mig som hans primære motiv. Der er nemlig væsentlig færre billeder af mig, end hvad jeg synes er passende. Han har nok mere forsøgt at fange stemningen i byen end at dokumentere mine svedkrøller i nakken.

Se alle billederne her: www.flickr.com/photos/munkejens/sets/72157623610737524/

IMG_9837

Som far skriver, så fik jeg overordenlig god behandling i Chiang Mai. Jeg fik så mange nye venner og så så mange nye spændende ting. På billedet nedenfor, kan du se vi kørte med songthaew. Song betyder “to” og thaew betyder “rækker”. Altså en lille taxi med to rækker bænke overfor hinanden på ladet. Man kunne se hele byen når man kørte med sådan én.

IMG_9711

Jeg vil lige minde dig om at jeg skrev en hilsen mens vi var dernede: Hilsen fra Chiang Mai. Måske fik du ikke læst den i første omgang. Men den kan være god at have i tankerne når du ser billederne.

IMG_0104

Jeg vil meget gerne afsted igen. Bare at se billedet hvor jeg tager en dejlig lur i en hængekøje af bambus, får det til at gibbe i mig. Vejret, maden og de flinke mennesker gjorde turen uforglemmelig for mig. Jeg tror jeg voksede for et halvt år på den tur.

P1010691